Vi gør det fordi

Dilemmaerne er mange og kompleksiteten kan være stor. MeToo debattørerne peger på en lang række problemstillinger så som generationskløfter, retssikkerhed for de anklagede, gamle ikke håndterede sager, tabuer, manglende kompetencer når sager skal håndteres, magtmisbrug, manglende processer og meget mere.

Hos Navigate MeToo har vi sat os for, at vi vil hjælpe alle de organisationer, der lige nu står fanget som et dådyr i lyskeglen fra en bil på en mørk vinterdag og kigger ind i en opgave, som kan være svær at overskue, og som kræver handling og klare svar. Vi gør det fordi vi grundlæggende mener, at ingen bør blive syge af at gå på arbejde, ingen bør mistrives, og vores selvværd og selvtillid skal styrkes, ikke nedbrydes.
 
Vores ekspertise på området dækker både faglig kompetence og praktiske færdigheder i håndtering af MeToo sager. Vores erfaring er oparbejdet gennem mange års praktisk ledergerning, vi har solid erfaring i hands-on rådgivning af ledergrupper og bestyrelser, krisestyring, kommunikation, træning i håndtering af personalesager gennem et utal af konsulentprojekter. Derudover råder vi over et professionelt netværk af kliniske psykologer, advokater med speciale indenfor relevante område i lovgivningen, HR eksperter og lign.

Hvem er vi?

Vibeke Hartkorn

Vibeke Hartkorn arbejder med de største organisationers direktioner og bestyrelser når de ønsker at opnå stærke kommunikationsmetoder og organisatorisk kraft på vejen mod forretningsudvikling, stakeholder management og branding i offentligheden. 

Med en 16 år lang karriere i mediebranchen senest som nyhedsvært på TV Avisen, Danmarks Radio, og nu på 13. år som ejer af en kommunikationsrådgivning med fokus på medietræning, ledelse og personlig gennemslagskraft, bruger Vibeke sin konstante opdatering af faglig udvikling til at sikre jeres gennemslagskraft, når I skal rekruttere og fastholde medarbejdere og stå stærkt i offentligheden. 

Vibeke har speciale i kvinder i topledelse, og er forfatter til 3 bøger: PowerQVinder samt Powermænd samt Kommunikation på alle ledertrin- få andre til at følge dig. Bidragsyder til en række bøger senest om hvordan man som chef håndterer grænseoverskridende adfærd i Jobindex 2020 bog ”Jobglæde”

Vibeke har to nu voksne bonusbørn og er gift med partner i det internationale konsulenthus Leadership Pipeline Institute Anders Ibsen, og sammen rejser de ofte ud i verden for at blive inspireret af de nyeste metoder for ledelse og kommunikation.


Mød Vibeke her:
 https://www.linkedin.com/in/vibekehartkorn/

Johnny Hassinggaard Jensen

Johnny er en af Danmarks bedste performancetrænere og organisationsudviklere og har arbejdet som partner/management konsulent siden 2009 i både danske og internationale konsulenthuse.  

Johnny hjælper virksomheder med at kultivere lederskabet og medarbejderskabet med det formål at øge organisationernes motivation, selvværd, energi og engagement, og derigennem øge deres performance.  

Med en erhvervskarriere som chef i både danske og internationale virksomheder, med solid erfaring fra arbejdet i ledergrupper og direktioner, som officer i forsvaret og virksomhedsejer i flere internationale konsulenthuse indenfor management, har Johnny stærk erfaring og sikre metoder med i sin værktøjskasse, når I skal finde effektive og velafprøvede nye veje til succes. 

Som konsulent er Johnny nærværende, humoristisk, positivt udfordrende, engagerende og god til at få skabt motivation for forandring. 

Johnny er medforfatter til bogen SHIFT, som er skrevet i samarbejde en række partnere  fra TMI under temaet Create sustainable transformations.

I sin fritid dyrker Johnny sin familie bestående af Mette og deres 4 sammenbragte børn. Sammen dyrker de passionen for Italiensk vin, kunst og rejser. Selv er Johnny en aktiv golfspiller, cykler MTB og har flere gange gennemført Vasaloppet.

Mød Johnny her:
https://www.linkedin.com/in/johnny-hassinggaard-jensen-67b3a34/

Mette Hassinggaard

Mette Hassinggaard har arbejdet i kommercielle roller i internationale virksomheder de seneste 30 år både fra egenejede virksomheder og som ansat.

De seneste 6 år har Mette været beskæftiget i management konsulent branchen med fokus på salg, salgsledelse, effektivitet og lederudvikling.

Med en erhvervskarriere dybt forankret i ordentlig kommerciel tilgang til virksomhedsudvikling, vækst og performance, kaster Mette nu al sin energi og drive ind i at supportere og støtte organisationer og virksomheder i disse så foranderlige tider.

Privat danner Mette par med Johnny og bruger det meste af sin fritid på deres tilsammen 4 børn og 2 børnebørn. På det personlige plan er hovedinteresserne, kunst, kultur, gastronomi og inspirerende og energigivende rejser.


Mød Mette her:
https://www.linkedin.com/in/mettehassinggaard/